kulturKulturarrangementerMedarbejderdagPersonalearrangementProcessTeambuildingUnderholdningVirksomhedskultur

Hvad skal vi med alt det gøgl og tam tam på vores arbejdsplads?

Er det ikke bare spild af kostbar arbejdstid?
Hvad er mening med galskaben?
Skulle vi ikke hellere bare sørge for at gøre det, vi gør, godt?

Aldrig har der været så mange festivaler og kulturarrangementer som nu. Hver købstad har sit eget kulturhus og sin egen festival der fungerer som samlingspunkt for borgerne og tilbyder aktiviteter, koncerter og artisterier som vi kan opleve sammen og tale om længe efter og glæde os til næste gang. Sammenhængskraften i lokalsamfundene er efterspurgt og jeg oplever at livet leves lige her hvor jeg bor og ikke kun på sociale medier eller alle andre steder.

 habengoods-fredericia-2016

De offentlige kulturarrangementer giver os mulighed for, at opleve artister udfolde deres fantastiske skills og, at mærke suset af ekvilibrisme udfoldet gennem kraftpræstationer, fysisk, musikalsk eller poetisk behændighed, hvor vi lever intenst med dem i de få sekunder, hvor øjeblikket indtræffer og hvor vi giver slip på tid og sted og bare ER … Og som ikke kræver en forklaring, men alligevel giver mening.

Vi spejler os i det genkendelige og i opfindsomheden, fordybelsen, behændigheden, elegancen eller skønheden og betages af al den umage, der ligger bag disse enestående oplevelser, og deler øjeblikket med alle de andre tilstedeværende. Det er drømme, der er levendegjort og i nogle få, men helt enestående øjeblikke, mærker vi os selv, når grundfølelsen af fx. glæde, sorg eller hengivenhed toner frem i os.

 Stomp Along - Show Time

Når vi selv tager del i aktiviteterne, fx. i forbindelse med en medarbejderdag på arbejdspladsen, har vi mulighed for at forme oplevelsen og skabe “øjeblikke af ufattelig skønhed” – uagtet at vi ikke selv er professionelle artister, men lægfolk af anden profession, der evner at sætte os selv i spil med andre og frembringe en oplevese af, at der er mening med “galskaben”.

Vi deltager og agere, mens andre gør noget andet. Vi reagere på de andre og vi interagere med hinanden, vi fejler, starter forfra, bestræber os på at komme i mål, finder fodslaw og glædes over at vi lykkes sammen med hver sit afsæt.

Vi mødes på en helt anden præmis end vi plejer og opdager nye sider hos os selv og hos de andre. Vi griner spontant, fordi det er vores sidste forsvar i forsøget på at holde masken og ikke blive helt til grin. Vi har en fest uden alkohol, og vores krop sprøjter endorfiner rundt i systemet og energien løfter os både fysisk og mentalt. Vi er en oplevelse rigere, sammen.

“Gøgl og tam tam” er et billede på at være menneske og at bestræbe sig til det yderste for at overkomme en udfordring og bruge modstanden til at finde styrke, udholdenhed og sammenhold. Humoren og underholdningsværdien løfter denne fortælling ind i et narrativ, hvor vi kan spejle os selv i en universel forståelse.

Arbejdspladser i almindelighed, har sine helt egne kulturer, der formes af de ansatte og deres måde at omgås hinanden. Det er mennesker der bestræber sig på at lykkes sammen hver dag, og naturligvis med fokus på fagligheden og et produkt, en service eller en ydelse.

Det sociale element i virksomhedskulturen har meget forskellig vægtning fra virksomhed til virksomhed. Lige fra nærmest ingen opmærksomhed til stor bevågenhed med mange forskellige indsatser for at skabe trivsel og arbejdsglæde.
Hvis der er stærke kulturbærere ansat, som løfter dette ansvar, kan det opleves naturligt og selvfølgeligt at man trives. Hvis ikke disse kulturbærere findes, er man måske slet ikke opmærksom på værdien af den sociale sammenhængskraft.

Hvis vi skal gøre det vi gør godt, når vi er på arbejde, er vi altid afhængig af, at vores kolleger også gør det godt. Her spiller vores omgang med hinanden en vigtig rolle.
Hvis vi kender hinanden godt, er det meget nemmere at lykkes, når vi skal præstere sammen, og derfor også en god investering at afsætte tid og resourcer til at dyrke det sociale element i arbejdsfællesskabet.

Det er her de sociale initiativer kan gøre en forskel for en virksomhed, og det er her vi finder en sammenhæng mellem den måde vi lever vores kulturliv, når vi holder fri og når vi er på arbejde.

De talrige kulturaktiviteter som findes i mange byer og som opleves i fritiden, giver livsglæde og sammenhængskraft til borgerne.

Virksomhedskulturen nyder samme effekt, når det sociale element sættes på agenden lejlighedsvis med interaktive og underholdende initiativer.

Det er egentlig ret enkelt, – ja nærmest absurd, at stille spørgsmålstegn ved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *