DansDet legende elementProjektSceneShow

Move N Shine

Fællesskaber i bevægelse
Move N Shine er en visuel dansefortælling om nogen af de konfrontationer og dilemmaer der opstår når fællesskaber bevæger sig.

Forestillingen blev lanceret under Kulturkaravanen 2014 og spillede bla. I Odense Koncerthus ved HC Andersens fødselsdag og senere samme år på Teater Momentum under HCA Festivals 2014.

Min gode ven, koreograf og danser Helena Dong har sat bevægelse på fortællingen sammen med hendes danseensemble Foxy Ladies. Ideen er udsprunget af mit mangeårige arbejde med at sætte fællesskaber i spil, og jeg har fundet inspiration til drejebogen og musikken, i mine oplevelser med stomp shows, teateroplevelser, en kunstudstilling på Trapholt med artisten Nick Cave’s Sound Suits, forunderlige film og ved at betragte mennesker der udfordres af virkeligheden.

Musikken er skabt ved en forvandling af skrot til musikinstrumenter tilført sample tracks og trash beats. Fortællingen udspiller sig i fascinerende kostumer, der undervejs forvandler danserne fra empatiske væsener til individer med hver sin identitet. Fællesskabet udfordres undervejs, af ambitioner, tvivl, frustration, beundring, selvransagelse, opgør og erkendelse, for til sidst at finde samhørighed på trods af forskelligheder.

Temaet i forestillingen rummer plads til fri fortolkning, hvor man kan spejle sig selv i oplevelsen, og vil nok sende tankerne i retningen af mobning, ensomhed, medfølelse, skønhed, lykkefølelse og meget andet.

Med H C Andersen i bagagen kan det legende og eventyrlig udtryk, meget let tolkes som temaet i den grimme ælling i en version 2.0

www.facebook.com/movenshine

Idé og musik: Per Cussion Rasmussen
Koreografi: Helena Dong
Dansere: Foxy Ladies, Helena Dong, Sofie Myhre, Katrine Freimann Gattrup
Kostumer: Flettekunstner, Jette Mellgren og Designer, Jane Holmstrup
Lyd: Michael Sanvig
Lys: Jonas Krogager Thompson

Støttet af Kulturkaravanen 2014, KulturRegion Fyn, Kulturministeriet, Odense Kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *