Samarbejde & Vilkår

Musik, der samler
Min kærlighed til musikken og til mødet med mennesker er en væsentlig del af mit arbejde.
Den er generøs, men den er ikke grænseløs.
Når jeg siger ja til en koncert, begynder arbejdet længe før, jeg står på scenen.
Jeg reserverer datoen, udvikler og forbereder musikken, kommunikerer omkring arrangementet og bruger min tid og opmærksomhed på at skabe et møde, publikum kan mærke.
Derfor betragter jeg også tydelige aftaler, rettidig betaling og respekt for hinandens tid som en del af det gode samarbejde.
Det er ikke en modsætning til den kærlige tilgang.
Det er det, der gør den bæredygtig.
Jeg tror på, at mange af vores gamle måder at arbejde og samarbejde på har brug for et kærligt eftersyn.
Reset.
Hvad skal vi ikke bare fortsætte med, fordi vi plejer?
Reflect.
Hvad skaber faktisk værdi — for arrangør, kunstner og publikum?
Return.
Hvordan vender vi tilbage til noget enkelt, menneskeligt og gensidigt respektfuldt?
Det princip gælder også mine samarbejder.
En booking betragtes som endeligt reserveret, når aftalen er bekræftet.
Faktura kan fremsendes op til 30 dage før engagementet med 7 dages betalingsfrist.
Honoraret dækker ikke alene tiden på scenen, men også reservation af dato, kunstnerisk forberedelse, administration og den opmærksomhed, der ligger i at levere engagementet professionelt.
Transport, særlige lyd- og lysbehov samt eventuel ekstra rådighedstid i forbindelse med get-in og get-out aftales særskilt.
Eventuel promotion, herunder videoindhold produceret af Per-Cussion, aftales som en del af samarbejdet og engagementets samlede værdi.
Mit udgangspunkt er enkelt:
Jeg ønsker at møde mennesker generøst, velforberedt og med åbent hjerte.
Og jeg ønsker, at den værdi mødes med samme klarhed og respekt den anden vej.
Når jeg siger ja til en koncert, begynder arbejdet længe før, jeg står på scenen.
Derfor er tydelige aftaler, rettidig betaling og respekt for hinandens tid en del af den kærlige og professionelle ramme omkring samarbejdet.
Fakturering 30 dage upfront, med 7 dages betaling.
Per-Cussion arbejder professionelt med værdisætning ud fra format, varighed, produktion og arrangementets samlede ramme.
For solo-koncerter er introduktionsprisen i 2026 som udgangspunkt kr. 5.000,-
DMF's minimumshonorar indgår som reference i den professionelle prisforståelse.
I forlængelse heraf kommer værdien af virksomhedsdriften.
Transport, lyd og lys, get-in/get-out samt særlige produktionsbehov aftales efter arrangementets rammer.
Sonic Sense, KURD D og øvrige samarbejdsformater prissættes efter den konkrete opgave og produktion.
-o-
B2B bookinger
+ 25% moms
Frirum I/S - CVR: 42888028
Kultur Bookinger
Koncertydelser er momsfritaget efter momslovens §13, stk. 1, nr. 7 (kunstnerisk virksomhed)
Per-Cussion - CVR: 30860357
Send gerne en kort besked med:
· Hvilket format du er interesseret i
· Dato og tidspunkt
· Sted/by
· Type arrangement
· Forventet antal deltagere
· Om der er professionel lyd/lys på stedet
· Eventuelt tema eller særlig anledning
Herefter vender Per-Cussion tilbage med forslag til format, praktisk ramme og pris.